Twentyfourseven har de seneste 10 år leveret udstyr og teknik til bl.a. Robinson Ekspeditionen og Paradise Hotel. Begge produktioner er præget af ekstreme klimaforhold og vanskelige logistikbetingelser.
De erfaringer, vi på Twentyfourseven har oparbejdet omkring vanskelige produktionsvilkår i udfordrende omgivelser, er enestående og bidrager til vores udbyggede ekspertise indenfor området. Som kunde kan du være sikker på, at vi er vant til at løse vanskelige opgaver, og altid finder en passende løsningsmodel.
Vi arbejder ikke kun med store projekter, men kan tilbyde flere forskellige løsninger afhængigt af dine behov. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med din næste produktion og sammen finde en løsningspakke, der passer til projektet.
Kamerapakke - En kamerapakke indeholder et kamera, optik og et stativ. Formatet på kameraet bestemmer du selv. Perfekt for dig, hvis du allerede har en masse periferiudstyr, eller til dig som ønsker at lave en produktion i et andet format, end du normalt arbejder med.
ENG pakken - omfatter kamera, stativ, optik og batterier, plus monitor, lys- og lydpakke med en mixer, to trådløse microporte og mikrofon med stang. Formatet på kameraet bestemmer du selv. Dette er den perfekte løsning til reportager og interviews udenfor studiemiljøet, hvad enten det er on location i nabolaget eller ude i den store verden!